Råd 1

VÆR KRITISK OVER FOR NYE MAILS.

*Pling*. Du har fået en ny mail i indbakken. Det er en mail, der ser ud til at komme fra din kollega. Men emnefeltet handler om overførsel af penge, og det skal ske hurtigt. Allerede her bør dine alarmklokker begynde at bimle. For hvorfor spørger din kollega pludselig om penge? Og er en mail almindelig procedure for jer, når I skal overføre penge?

Hackere kan i dag sende dig mails, så det ligner, at din kollega er afsender. Og det stiller store krav til din kritiske sans. Så tvivl gerne noget mere på dig selv og dine evner til at gennemskue rigtigt og forkert. Og er du usikker på indholdet – så lad være med at klikke.

 

EKSEMPEL:

Mail fra kollega

Hej
Du tror, det er løgn, men jeg er kommet af sted uden firmakortet. Vil du ikke lige overføre 800,- til kontoen her.

Vi ses derhjemme :-)

LØSNING 1:
VÆR SKEPTISK.

Stol ikke på nogen – og klik ikke på noget. Tjek adressen på mailen – ser den normal ud? Kig efter mærkelige stavefejl, formuleringer eller andet, der virker mistænkeligt.

LØSNING 2:
DOBBELTTJEK.

Ring til afsenderen af mailen – eller skriv tilbage og spørg om noget, som kun de kender til.

LØSNING 3:
LAV REGLER.

Find ud af, om I har – eller mangler – regler for, hvordan man fx håndterer overførsler af penge på arbejdspladsen.

DOWNLOAD ELEMENTER

SÅDAN FÅR DU RÅDENE UD AT LEVE PÅ DIN ARBEJDSPLADS:

Præsenter de 3 gode råd til morgenmødet.

Gennemgå sikkerhedsrådene på et morgenmøde eller et eftermiddagsarrangement med vores færdiglavede PPT-præsentation.

> DOWNLOAD PRÆSENTATION (PDF)

 

Giv kopirummet god password-pli.

Hæng målrettede reminder-plakater op i fx kopirummet, og få sikkerhedsrådene til at leve i hele virksomheden. 

> DOWNLOAD KOPIRUM-REMINDER (PDF)

 

Print-selv plakater iscenesætter rådene.

Print de 3 gode råd i A3-format og hæng dem op rundt omkring på kontorer og mødelokaler, så de altid er synlige for dine kollegaer i dagligdagen. Bonus: Plakaterne kan også printes i A4. 

> DOWNLOAD PRINT-SELV PLAKATER (ZIP)

SAMLET IT-KIT.

Vi har i IT-kittet samlet alt, hvad du skal bruge for at ruste dig og dine medarbejdere til mere sikker adfærd online. Kittet indeholder blandt andet print-selv plakater med de tre gode råd, en PDF-præsentation samt sjove print-selv plakater til kantinen, kopirummet og toilettet.

> LÆS MERE   > DOWNLOAD DIT IT-KIT (ZIP)

ER DU SIKKER PÅ NETTET?

FÅ GODE TIPS OG TRICKS

> GÅ TIL SIKKERDIGITAL.DK

Råd 1 - indhold